Vores energi er – som vejret – hele tiden i bevægelse og forandring. Det er let at være fornøjet, når energien er let, lys og glad, men hvad gør vi, når den er mørk og tung?

Når vi kæmper for at være et andet sted, end der, hvor vi er, forstærker vi tyngden. Hvis vi ønsker mere lethed, lys og glæde er et godt første skridt at acceptere den aktuelle vejrsituationen fuldstændig, som den er. Accept bringer lettelse lige med det samme.

Somme tider glemmer jeg, at jeg blot skal tage nogle få dybe vejrtrækninger for at lande i nuet og i kroppen. Det er skørt, for så kan jeg bruge en halv eller en hel dag på at sabotere mig selv! Kender du det?

Når din energi er tung, er der så et bestemt mønster, du gentager? Jeg vil gerne invitere dig til at være opmærksom næste gang det sker. Bare iagttag dig selv… måske guider du dig selv godt igennem, måske gør du modstand… måske afleder du dig selv med stimulanser eller distraktioner af den ene eller den anden slags, så du ikke får lyttet til, hvad din krop og dit hjerte prøver at fortælle dig. Bare iagttag hvad der sker… Læg også mærke til, hvad der bringer dig tilbage til lethed og flow?

Blot en lille øvelse i at lære dig selv bedre at kende…

Smil og dybe vejrtrækninger er altid godt

Jeg ønsker dig lys og lethed og blide sommerdage…

Kærligst
Ilona