Kært barn har mange navne …
“Har du fået nyt navn, Ilona?” Et meget relevant spørgsmål at stille mig, når jeg nu siden november 2017 har ‘optrådt’ med et andet navn, end jeg plejer.
Kært barn har mange navne … siges der. Måske er jeg sådan et kært barn, for jeg har i løbet af mit liv båret flere forskellige navne.
Her en kort version af min navnehistorie, så jeg hurtigt kan kommer hen til det væsentlige: Taknemmelighed og hvorfor jeg lige netop i dag, vil fortælle dig om min mor.
Jeg fik min fars slægtsnavn – Bechsgaard – da jeg blev døbt. Sagde ja tak til min ex-mands familienavn, da jeg blev gift. Og 16 år efter, da vi blev skilt, gik jeg tilbage til Bechsgaard. I en del år gik det godt. Men jeg savnede musikken. Savnede noget, der kunne nære min indre kunstner.
Så skete der et lille under. Jeg var lige fyldt 42, da jeg fik en lillesøster. Hendes mor bragte navnet Song ind i familien. Det navn forelskede jeg mig straks i. Ilona B. Song blev inde i mit hoved til den engelske version: Ilona be song. Ilona vær sang. Det passede mig godt. Og jeg har nu danset med den sang i fem år.
Ligesom man kan vokse ud af et par bukser, kan man også vokse ud af sit navn. Hver gang, jeg har ændret på mit navn, er der gået år forud, hvor jeg har klemt mig ned i de ubehageligt ’stramme bukser’. Først, når det gjorde for ondt i maven, har jeg handlet.
Jeg havde ikke arbejdet ret længe på min kommende bog ’Jordomrejse med engle og dæmoner’, da bukserne begyndte at stramme til. Det blev hurtigt klart, at hverken Bechsgaard eller Song kunne stå på bogens forside.
Men hvad skulle der så stå?
”Hvad hed din mor?” spurgte min veninde en dag, hvor jeg var ved at gå helt op i sømmene.
”Margibell,” svarede jeg.
”Margibell! … Ilona Margibell er da et fantastisk forfatternavn! Meget smukt og feminint.”
Og sådan blev det. For Margibell er smukt, det er også meget feminint, og så er det helt særligt, fordi jeg har det fra min mor.
Den 5. Marts er min mors fødselsdag. Det er 32 år siden, hun døde ganske pludseligt.
I 2014 lavede jeg en video om taknemmelighed, som var dedikeret til min mor. Den vil jeg gerne dele med dig i dag.
’Jordomrejse med engle og dæmoner’ handler både om den ydre fysiske rejse men især om at bestige indre bjerge og navigere i oprørte vande. Min mor bukkede under for mørket, og jeg har selv været tæt på at blive fanget ind, men lyset og kærligheden kaldte mig tilbage.
Og lige netop derfor føles det så godt at bringe min mor tilbage i varmen.
Når jeg ser forfatternavnet – Ilona Margibell – på min bogforside,
så er det som om noget passer, lige som det skal.
Tak til min dejlige mor, og tak til dig som har læst og lyttet med.
PS: Billedet er af min mor og mig på min dåbsdag